Har du nogensinde troet, at du løste et problem for senere at opdage, at du kun lige har kradset i overfladen. Den grundlæggende problemstilling er der stadig, og den er kun blevet større i mellemtiden.
Det sker, når du ikke tænker kritisk. Her skal du ikke høre kritisk som i brokkende og polemisk. Kritisk tænkning er et et mindset og en metode, der hjælper dig med at grave et spadestik dybere og finde problemet i problemet. Så du tager fat om nældens rod og løser problemerne – en gang for alle.
I den her artikel dykker vi ned i, hvordan du med simple værktøjer bliver dygtig til at identificere det reelle problem, og hvad du skal gøre bagefter.
Hvad er kritisk tænkning?
Forestil dig at du får en opgave.
“Kan du løse det her problem?”
Hvad er det første, du gør?
De fleste mennesker – og du har med stor sandsynlighed oplevet det selv – går i gang. Men de starter det forkerte sted. De starter med at løse problemet.
Men hov, var det ikke meningen?
Jo. Men i stedet for at haste afsted og løse problemet, så finder du med kritisk tænkning ud af, hvor effektivt det er, hvis du lige træder et skridt tilbage og spørger dig selv:
“Hvad er problemet egentlig?”
Når vi haster afsted mod løsninger, så føles det umiddelbart godt. Vi gør noget. Vi tager ansvar. Og det er nemt for andre at se, at vi gør noget. Desværre så er det også her, at vi alt for ofte ender med at løse symptomer, i stedet for de reelle problemer.
Ildebrande er heller ikke slukket, bare fordi du ikke længere kan se flammer.
Hvad er problemets årsager og konsekvenser?
Det første skridt på vejen ned til roden af dit problem handler om at forstå årsager og konsekvenser i problemet og problemløsninger.
Når du starter problemløsning, så er det vigtigt at have fokus på:
- Hvad er symptomerne?
- Hvad er problemets rod?
Og når du begynder at udarbejde løsningsforslag, så er det vigtigt, at du fokuserer på:
- Hvilke nye problemer skaber min løsning?
- Hvilke nye symptomer opstår der?
Eksempel:I virksomheden DaViSo er der truffet beslutning om, at der skal lanceres en ny hjemmeside. Men deadline er overskredet – igen. Hvad er problemet?
Det mest umiddelbare er, at koden simpelthen ikke er klar. Der er ikke en færdig hjemmeside.
Så den umiddelbare løsning er at få koden skrevet, så hjemmesiden er klar.
Kritisk tænkning handler om grave dybere, så her handler det om at stille spørgsmålet: Hvorfor?
“Hvorfor er koden ikke klar?”
DaViSo har ikke fået skrevet en ordentlig kravspecifikation til hjemmesiden, så programmørerne famler i blinde og har i princippet ikke nogen opgave at løse. Lad os tage et skridt mere:
“Hvorfor er der ikke udarbejdet en kravspecifikation?”
Projektgruppen omkring hjemmesiden er ikke enige i, hvilke features den nye hjemmeside skal indeholde. Men hvorfor er de ikke enige?
“Hvorfor er projektgruppen ikke enige om features til den nye hjemmeside?”
DaViSos ledelse er grundlæggende uenige i virksomhedens strategiske fokusområde. Projektgruppen oplever derfor en leder, der en dag vil have fokus DaViSo som en samlet virksomhed med en indgang, og den anden dag vil have fokus på de lokale DaViSo afdelinger som selvstændige indgang til virksomhedens ydelser.
Når du skal løse problemer er det vigtigt, at du bagudrettet fokuserer på at identificere årsager til problemet, når du spørger hvorfor? og fremadrettet fokuserer på konsekvenserne af dine eller andres løsningsforslag. Når du konstant insisterer på at identificere kerneproblemet, så bliver du meget bedre til at få problemerne løst, i stedet for at skulle udrydde symptomer igen og igen.
Kritisk tænkning øger dine muligheder for at løse problemerne, og gør dig samtidig i stand til at identificere og kommunikere relevante konsekvenser. For der altid konsekvenser af beslutninger, og din succes afhænger i høj grad af, hvor god du er til at gøre dem synlige.
Sådan bryder du store problemer ned til små problemer
Hvis du skal gøre noget effektivt ved det identificerede problem, så er det vigtigt, at du får det brudt ned til et lille indsatsområder, du kan overskue at ændre.
Hvis økonomien i virksomheden er dårlig, så kan der være rigtig mange faktorer i spil. Der kan være faldende indtægter eller stigende udgifter. Hvis det er faldende indtægter, der er problemet, så kan der igen være mange faktorer i spil. Det kan eksempelvis være faldende salg til eksisterende kunder eller dalende salg til nye kunder. Hvis det er faldende salg til eksisterende kunder, så kan det igen være et væld af faktorer, der udgør dit problem.
Men kan du eksempelvis identificere at et bestemt købestærkt segment af din eksisterende kundegruppe faktisk efterspørger nye produkter, så er har du et noget mere konkret indsatsområde i forhold til produktudvikling, end du havde da du fik beskeden om at fikse en skrantende økonomi.
Eksemplerne bliver selvfølgelig altid lidt firkantede, når de her skal barberes ned i et artikelformat. Men ikke desto mindre er det en udfordring vi ofte støder på. Problemstillinger bliver ikke brudt ned, og derfor ender løsningsforslagene med spredt fægtning, der i værste fald slet ikke løser problemer, men bare serverer nye problemer for dig.
Bryder du problemerne ned til små konkrete indsatsområder, så bliver du i stand til at fokusere, handle og nå i mål. Det er en lille bitte bevægelse ad gangen. Men bare rolig, når du bliver god til det kan du sagtens få det til at ligne store armbevægelser.
Så prøv lige og tag et problem, som du sidder med lige nu og spørg dig selv (gerne med et stort stykke papir eller whiteboard foran dig): Hvad er det store problem sat sammen af?
Og bliv ved med at bryde problemerne ned til du ser meget konkrete løsninger vokse frem. Det er her du bevæger dig fra at identificere problemer til at løse dem.
Få styr på din problemformulering
Din problemformulering er vigtig, fordi den definerer dit mål. Det er nålen du skal nå til på dit kort. Hvis du ikke ved præcist, hvilket problem du vil løse, så er det umuligt for andre at forstå dine løsninger. Og det er umuligt for dig at vurdere, om dine løsningsforslag faktisk løser problemerne eller bare ser ud til, at de gør det.
Den gode problemformulering definerer dine:
- mål
- rammer
- succeskriterier
- begrænsninger
- hypoteser
- interessenter
Og tager højde for din tidslinje.
Hvis du ikke har styr på din problemformulering, så risikerer du at stå med løsninger på helt andre problemer, end dem du satte i gang for at løse. Den proces kan også være rigtig spændende, men det er en helt anden proces.
Den præcise definition i problemformuleringen virker måske rigid, men du skal selvfølgelig have plads til at blive klogere undervejs. Derfor er det heller ikke en låst formulering. Ændrer vilkårene sig, så skal du selvfølgelig også justere din problemformulering.
Det vigtige er, at du ikke definerer problemformulering for de store og bredt formulerede problemer. Du skal først bryde dit problem ned, så du har et meget konkret indsatsområde. Det er bedre at løse mange små problemer med succes end at famle rundt med det helt store problem.
5 Whys og kritisk tænkning
5 Whys er en af de stærkeste metoder i kritisk tænkning, der hjælper dig med at få identificeret roden til de symptomerne, som du ofte bliver bedt om at løse.
Metoden er udviklet af Sakichi Toyoda og har været en central del i udviklingen af produktionsmetoder i Toyota Motor Corporation. Det handler helt grundlæggende om at udnytte potentialet i kontinuerligt at grave dybere i de symptomer, du ser foran dig.
Et eksempel på metodens applikation er, når bilen ikke vil starte:
- Det første hvorfor?
Svar: Batteriet er dødt - Det andet hvorfor?
Generatoren virker ikke - Det tredje hvorfor?
Remmen er knækket - Det fjerde hvorfor?
Remmen var slidt og ikke blevet udskiftet - Det femte hvorfor?
Bilen var ikke til regelmæssig service efter den anbefalede plan
Du kan sagtens fortsætte med at spørge. Du kan næsten altid finde en bagvedliggende årsag. I eksemplet herover kan det være ting som prioritering af tid, økonomi eller andet, der spiller ind.
Det centrale ved metode 5 whys er, at du som problemløser får afdækket årsagerne til problemet. Hvis du bare køber en ny rem til generatoren, uden at revurdere din bils serviceplan, så står du en dag med en bil, der ikke vil starte fordi generatorremmen er knækket – igen. Det er nemlig en god indikator på, hvornår du er i mål med 5 whys, at du finder ind til en proces der ikke virker og kan forbedres.
Det vigtige, når du bruger metoden 5 whys er, at du ikke bruger eksempelvis manglende ressourcer, tid og økonomi som rodproblemet. De faktorer er ofte helt ude af din kontrol. Men processen kan du ændre på. Du kan skrive “Bil til service” i kalenderen, oprette notifikationer og tage andre forholdsregler, der hjælper dig fremover.
Så prøv det. Tag en problemstilling fra jeres virksomhed og gå i flæsket på den. Det er ikke noget, du lige gør fem minutter her og der. Kritisk tænkning og problemløsning kræver, at du afsætter god tid. Til gengæld så kan du se frem til ikke at løse symptomerne igen og igen. I sidste ende er din investering i kritisk tænkning og reel problemløsning meget mere effektiv end hele tiden at løse symptomer.
Skriv et svar